Overfladebehandling

Overfladebehandling

Overfladebehandling øger produktets levetid og give

Vi tilbyder overfladebehandling med maling i vores 450 m2 store malerhal som underleverandør arbejde. I vores godkendte malerhal med god kran dækning og gode adgangsforhold har vi mulighed for at håndtere store og små emner i alle mulige farver.

Vores malerproces kan in-house tilbydes som følger

  1. Affedtning med damprenser eller aftørring.
  2. Maling af emner med primer og dækmaling eller med “all-in-one” maling
  3. Tørring i varm hal eller kold hal.

Vi tilbyder yderligere sandblæsning og varmgalvanisering via vores partnere.

Data:
Hal størrelse: 28×16 m
Portmål: 4×5 meter
Kran størrelser. 2 x 1 tons ( mulighed for 5 tons med truck)
Maleudstyr: pneumatisk spray for vålakering, elektrostatisk vådlakering, autolakering
Malingstyper: Primer, 2-komponent, klarlak, alkydmaling, PUR-maling, Epoxy
Produkter: Hempel, Jotun, Teknodur, Esbjerg maling.
Korrosions beskyttelses klasser: C2, C3 – høj, mellem, lav.

Vådmalingens proces

  • Vådmalingen forstøves med én af 2 metoder:
  1. En stråle af maling presses fra hinanden ved hjælp af trykluft.
    Denne forstøvning kendes også som HVLP og MVLP..
  1. Malingen sendes ud af et mikroskopisk hul under meget stort tryk, og ekspanderer ud i små dråber, når det kommer ud i atmosfærisk tryk. Denne metode kendes som airless og airmix/airassist.

Historie

De fleste har prøvet at påføre vådmaling med fingrene, pensel, rulle eller sprøjte, og mennesket har fra tidernes morgen brugt vådmaling – enten for at udtrykke sig religiøst og symbolsk, rent dekorativt eller som beskyttelse af både og bygninger.

På hulemalerier blev der brugt jordfarver, hvor pigmenterne er okker (gul), brændt okker (rød) og knust trækul (sort).

Oldtidens egyptere havde et større pigmentsortiment – fx egyptisk blåt, cinnober (rød), auripigment (gul), malakit (grøn) samt kridt og gips (hvid). Pigmenterne blev findelt i en morter, og derefter revet som en tyk pasta i organiske bindemidler, fx gummi arabicum, hud- eller benlim.

Romerne og grækerne arbejdede videre på de egyptiske maletraditioner med brug af mineralpigmenter. Maling med linolie som bindemiddel kendes fra de første århundreder e.Kr.

Det første syntetiske bindemiddel til maling, nitrocellulose, blev fremstillet i midten af 1800-tallet. I 1930erne begyndte akryl- og alkydmaling at vinde udbredelse, mens plastmaling kom frem i slutningen af 1940’erne.

Tilbage